MENU














|
unger
om at få unger
Et marsvin er i brunst med 14-18 dages mellemrum. Efter parringen går
der ca. 70 dage før ungerne kommer til verden. Det er meget vigtigt at
man tager hannen fra før ungerne bliver født, da hunnen kan blive
drægtig allerede få timer efter fødslen.
Det er ikke en god ide at lade to drægtige hunner gå sammen, medmindre
de er lige langt henne. Når den ene begynder at føde kan den anden
nemlig godt finde på at ville hjælpe, og hvis den gør det kan den få
nogle hormoner ind i kroppen som sætter fødslen igang, og hvis den så
ikke er langt nok hende vil den abortere.
I de første uger lægger man sandsynligvis ikke mærke til at hunnen er
drægtig, for hun opfører sig som hun plejer. I 4. uge begynder hun at
voksne, og i de sidste uger er hun meget kluntet, men det er heller ikke
så underligt for hun tager ca. 100 g. på pr. unge.
Ved fødslen er ungerne fuldt udviklede, og efter nogle få timer løber de
allerede rundt i buret og leger. En hun får ca. 1-7 unger, men 2-4 er
det mest almindelige. Ved fødslen vejer ungerne 60-100 g.
Fra ungerne er nogle dage gamle, og til de er 5-6 uger tager de dagligt
omkring 5-10 g på. Det er en god ide at veje dem en gang imellem, for at
holde øje med at de tager på som de skal. Vægttab kan betyde at dyrene
er ved at blive syge, dette gælder også voksne dyr.
Ungerne dier hor deres mor i 2-3 uger efter fødslen. Udover mælk spiser
ungerne også fast føde, ligesom deres mor. Marsvineunger er meget
aktive, de spurter rundt, springer op og ned ad alting, og er vældig
søde at se på.
Hannerne bliver kønsmodne når de vejer 300 g. Hunnerne bliver kønsmodne
når de er omkring 4 uger, det er derfor meget vigtigt at de ikke går
sammen kønsmodne hanner herefter, da de ikke kan tåle at få unger i en
så tidlig alder, men helst skal vente til de er 5-6 måneder, og vejer
700-900 g. De må dog endelig ikke være over 1 år, da deres bækken bliver
stift hvis de ikke har fået unger inden. Dette kan give alvorlige
komplikationer, og hunnen kan dø under fødslen.

Der er godt fyldt op i buret når der er flere kuld på en gang.
|