MENU


Forside
Anskaffelse
Racer
Farver
Om Buret
Om Fodring
Om Unger
Mine Dyr
Mine Mutter
Mit Mutterum
Kuld på vej
Til Salg
Links
Gæstebog

 

  ANSKAFFELSE  

FORBEREDELSER

Før man henter marsvinet skal man vide hvor man vil gøre af det når man kommer hjem. Det er meget stressende for det lille dyr at blive puttet ned en lille kasse, og derefter blive transporteret rundt. Derfor er det en god ide at sørge for at buret er købt og indrettet før man køber marsvinet. Det er også en god ide at ligge lidt salat eller andet ned i buret inden dyret kommer derned.

KØBET

Når man skal købe et marsvin skal man tjekke om det er et raskt dyr. Dyret skal være livligt, og må gerne flygte når det skal tages op. Det skal have blanke øjne udentåreflåd, tør næse, rene ører, en ren analåbning, og rene lyserøde nøgne fødder. Pelsen skal være tæt og blank uden bare pletter (alle marsvin har bare pletter bag ørerne). Køber man en unge skal den være mindst 4 uger, og veje mindst 300 g før den bliver taget fra sin mor.

ET ELLER TO DYR

 Man bør aldrig have marsvin alene. De har brug for hinandens selskab, og et ensomt marsvin kan let begynde at spise bare fordi det keder sig. Det kræver ikke ret meget ekstra arbejde at have to dyr istedet for et. Hvis man har en han som skal bruges til avl, og derfor går alene, bør han være i det mindste kunne høre, og også gerne se andre dyr.

DERHJEMME

 Når man kommer hjem og sætter det nye dyr ned i buret er det vigtigt at det har et sted at gemme sig. Det vil sikkert være meget bange og ikke turde være ude, men det er helt normalt. Man bør ikke tage marsvinet ud før næste dag, da dyret lige skal have tid til at falde til. Herefter kan man stille og roligt begynde at tage det op.

ANDRE HUSDYR

 Der vil som regel ikke være nogen problemer med at have andre husdyr udover marsvin. Man skal bare være lidt forsigtig i starten, så de marsvinene kan vænne sig til de andre dyr og omvendt. Jeg har selv både hund og katte, og kattene synes at de er vældig interessante. De har lige fra starten syntes at det var spændende at kigge på dem inde i buret, og i starten var de små ikke så glade for det, men nu er de næsten ligeglade. Når marsvinene er ude kan de endda finde på at gå hen til kattene og stikke snuden op til dem. Et marsvin kan for det meste også enes med en kanin, nogle kaniner er dog for voldsomme for marsvinet.