mine dyr

katinga

Katinga er faktisk ikke rigtig min hest, det er min mor der ejer hende, men da hun ikke rider ret meget deles vi om hende. Hun er en haflinger hoppe u. papirer på 14 år, og er i år blevet målt til 130 cm. i stg. af prof. målere.. Hun er dog endtil nu været omkring 137 cm...
Vi købte hende om efteråret i 1998, hun kunne på det tidspunkt ikke rigtig andet end at gå til højre og venstre og passe føl. Hun ventede sit 5. føl med en god haflingerhingst, da vi købte hende.
Hun er en meget rar og venlig hest, som aldrig kunne finde på at ville skade nogen.
D. 9. maj 1999, på mors dag, om eftermiddagen fødte hun et flot hingsteføl. Vi var lige kørt et par timer og da vi kom tilbage stod lille Chico og forsøgte at holde balancen.
De sidste år har jeg trænet Tinka og hun er efterhånden er hun blevet god til det meste. Hun springer gerne 110 cm. i løsspring, og hun elsker det. Jeg har selv sprunget 85 cm. på hende, hvilket hun klarer let. Hun kan godt gå pænt i hyggedressur når vi lige tager os sammen. Hun gør alt hvad jeg beder hende om når det gælder at gå over "farlige ting" som presenninger, broer osv., men hestetraileren er hun rædselsslagen for at blive lukket inde i. Det er blevet værre med tiden, hun har dog aldrig haft en dårlig oplevelse under kørsel, men hun har prøvet nogle grimme ting under læsning. Folk er jo så flinke til at hjælpe, det er bare ikke altid de lige kan gøre det på en rar måde for hesten.

Tinka og mig over et spring på ca. 70-80 cm. sommeren 2003

Vi har kæmpet en del kampe efterhånden, Tinka har det nemlig med nogle gange at bestemme sig for at det må være livsfarligt at gå længere når vi er på tur.  Så stopper hun og hvis jeg presser hende let bakker hun, hvis jeg presser hårdere forsøger hun at vende rundt eller småstejler. Hvis jeg bliver ved og presser hårdt stejler hun højere, hun kan endda vende på to ben hvis det er nødvendigt. Jeg kender hende efterhånden så godt at jeg for det meste bare hopper af og trækker, så forsvinder "spøgelserne" nemlig og vi kan komme videre.
Vi har også kæmpet med longen, Tinka fandt nemlig ud af at når man ikke gider mere kan jo bare vende rundt og stå stille. Når den irriterende person inde i midten så prøver at komme om bagved og drive videre kan man jo bare dreje med og så er der pludselig byttet rundt på rollerne, meget underholdene for hesten... Det problem er vi dog kommet over med dobbeltlongen (longe i hver side, så man kan styre ligesom ved ridning).
I 2005 er ponytravbanen som jeg er aktiv på med Lucaz flyttet til Vilhelmsborg med en dejlig ny bane. Vilhelmsborg ligger heldigvis ikke mere end ca. 5 km. fra os, så nu kan jeg ride Tinka derud og deltage i ponyløb med hende. Det er rigtig hyggeligt, men jeg er nu godt træt efter at have siddet på en hest en hel dag, så jeg ville da ikke klage hvis hun fandt ud af at man slap for at gå så langt hvis man ville gå ind i traileren...
Hun går ellers rigtig godt i ponytrav nu hvor hun fundet ud af hvad det går ud på, de første gange kunne hun bedst finde ud at finde udgangen og stejle når hun ikke fik lov at bruge den. Hun har en rekord på 2.40 og kan godt finde ud af at flytte benene, så jeg er meget tilfreds.
Katinga blev den næstbedste monte pony på banen i 2005, men blev slået af Blackie som forbedrede sig fra ca. 3 min. i prøveløb til en tid på 1 min. 45 sek. i sit sidste løb i år.

Katinga i sin boks i december 2004.

Her er vi på vej til prøveløb (godkendelse af nye væddeløbere) d. 2. april 2005.

Fra prøveløbet d. 2. april, vi blev godkendt.

Katinga og mig i løb d. 24. juli 2005 hvor vi vandt hele 2 løb :-)

Katinga d. 20 januar 2006, sammen med vores lille plejebarn Stitch.
 

Tinka på folden d. 25. oktober 2006.

Mig og Tinka i Solbjerg Sø d. 24. november 2006:

Jeg troede egentlig slet ikke hun ville i vandet, men det ville hun meget gerne og plaskede rigtigt rundt og sørgede for at jeg også fik min del vand ;-)

Tinka i stalden nytårsaften 06/07.